BJÖRN AXÉN – Skal jeg vælge Cherry Pop, Lavendel eller Golden Brown?

Wauw! Kender I det når man bliver grebet af en elektrisk fortælling og personlighed? ⚡️ Måske er det Johan Hellströms tidligere karriere som musicalperformer der gør det, måske er det hans passion for brandet det gør det. Han er i hvert fald en fængende storyteller, da han på fineste vis beskrev, hvordan han helt uventet arvede Björn Axéns livsværk.

Der var gået næsten 10 år, siden at unge Johan havde været i frisørpraktik hos Björn Axén, i midt 80’erne. Sveriges største celeb-frisør på daværende tidspunkt. Efterfølgende havde Johan koncentreret sig om sin musicalkarriere og havde i de knap 10 år, ikke haft særlig meget kontakt til Björn. I 1993 blev Johan ringet op af Björns advokat, som få dage forinden, pludseligt og tragisk var død. Han havde efterladt det HELE til Johan, som ikke anede det! Det blev startskuddet til en omvæltning og opbygningen af brandet Björn Axén. Jeg er sikker på at han selv ville være stolt over alt det Johan har bedrevet.

Det smukke LaLaLa’s orangeri dannede rammerne om den hyggelige og inspirerende eftermiddag, hvor vi også fik et kig på de fine nyhder fra Björn Axén. Blandet andet de nye “Color Shot Washout”, som jeg er spændt på at prøve! En midlertidig plejende hårfarve, som nemt kan blandes med balsam til ønsket intensitet. Den vaskes gradvist ud af håret, og holder i ca. 8-10 hårvaske. Måske jeg skal prøve Cherry Pop, Lavender eller Golden Brown.

Der er også noget til kroppen! Fx denne lækre økologisk Body Oil med solsikkeolie, rapsolie og duft af koldpressede olier fra bergamot, vanilje og kardemomme. Mums 🌻.  Er du også vild med citrusdufte? Så vil du helt sikkert også kunne lide den “Orange” serie fra Björn Axén, som med sin koldpresset appelsinolie giver en dejlig frisk duft. Nyheder er netop kommet i butikkerne og online, hvis du er fristet til at prøve 💆‍.

Ingen Kommentarer

Post end kommentar