
High Tea på Avenue Hotel & Enough Smykker
Forleden var jeg til skøn high tea på Avenue Hotel. Her var det et glædeligt gensyn med Helle, som jeg ikke havde set længe. Helle er designeren bag det nye smykke mærke Enough. Efter mange år i tøjbranchen, trængte Helle til en forandring, både personligt og jobmæssigt. En flere måneders lang rejse i Indien, åbnede op for nye drømme og smykkerne tog langsomt form. De er alle håndlavet af en smykke familie i Indien, som Helle er blevet gode venner med. Jeg har mødt Helle før og efter processen, og wauw en forskel på hendes udstråling! Det er fantastisk hvordan ændringer i livet, kan få en til at blomstre op.
Til high tea’en viste Helle de delikate smykker frem, spinkle armbånd, halskæder og øreringe med smukke sten. Vi var så heldige at få lov til at vælge et smykke, jeg blev straks draget af den grønne onyx. Onyx er en beroligende sten, og siges at afhjælpe bekymringer og få en til at føle sig godt tilpas. Den siges også at tilskynde klog beslutningstagning og fremme udholdenhed og kraft. Smuk er den i hvert fald :D.
Jeg beundre at Helle har ændret sit liv og resultatet af disse fine smykker! Se dem alle sammen her.